 Foto Jesper Rasmussen Bogfinke (Fringilla coelebs)Bogfinken er en almindelig ynglefugl og er næst efter solsorten én af de talrigste fugle i landet, med 1.500.000-2.000.000 ynglepar. Den ses især i skove og parker, samt på kirkegårde og i villahaver. Bogfinken forveksles ofte med Kvækerfinken, som besøger skove og haver i vinterhalvåret. UdseendeBogfinken er 14,5cm lang og har en lang og kløftet hale, samt markante hvide vingebånd. Hannens farver er utrolig smukke; isse og nakke er blågrå, mens ryggen er rødbrun og undersiden lysebrun. Den ligner gråspurvehunnen, men mangler gråspurvens kraftige rygstriber. vingerne og halen har hannerne de ovennævnte hvide aftegn. Hunnen er mere eller mindre ensfarvet gråbrun.Se mere om bogfinken på wikipedia | FødeBogfinken hopper helst omkring på jorden, hvor den søger efter frø og frugter. Om sommeren æder den dog fortrinsvist insekter, mens den om vinteren er en flittig gæst ved foderbrættet.Levevis og parringBogfinke-hannens trillen er noget den lærer ved at høre efter de andre hanner. Sproget er dog forskelligt fra egn til egn, hvilket betyder, at der er dialekts-forskelle mellem bogfinke-grupperne. Bogfinkens sang høres allerede i det tidlige forår. Regnkaldet”, en kort rullende lyd, denne lyd betød tidligere at det varslede regnvejr. Det benyttes især, når sangaktiviteten er lav, f.eks. i tilfælde af dårligt vejr. Bogfinkens kontaktkald, et højt og klangfuldt fink!, har givet navn til hele finkefamilien.Bogfinken bygger rede næsten alle steder og helst hvor træerne er spredte. Bøgetræer og buske er dens foretrukne valg. Rederne er lavet af græs og mos og der er et ydre lag af spind fra edderkopper til at holde sammen på den. Før æglægningen parrer fuglene sig mere end 200 gange, men for hunnens vedkommende er parringen ikke altid med den samme han. |