Arter‎ > ‎

Skovspurv




Foto Stine Rasmussen

Levested

Skovspurven er udbredt i størstedelen af Europa og Asien bortset fra de nordligste egne, herunder det nordlige Skandinavien, samt Indien. I Danmark er skovspurven også vidt udbredt. Her minder artens udbredelse meget om gråspurvens, hvilket vil sige, at den er mest talrig i det østlige Danmark. Især på den jyske hedeslette er der ikke mange skovspurve. I modsætning til gråspurven forekommer skovspurven dog sjældent midt inde i de store byer, bortset fra parker og anlæg.

Ligesom gråspurven har skovspurven det såkaldte fællesspil, hvor en hun ombejles af en række hanner. Magen forsøger at forsvare hunnen, således at han ikke kommer til at opfostre andre hanners afkom. Skovspurven er mere mobil end gråspurven, men den er stadig en udpræget standfugl. I vinterhalvåret samles skovspurvene i flokke, gerne sammen med gråspurvene. De klumper sig mere sammen end gråspurvene, når de søger hvile, formentlig for at nedsætte varmetabet.

Skovspurven minder overfladisk om gråspurvehannen og forveksles ofte med denne, men skovspurven kan let kendes på den sorte plet på den hvide kind samt på den chokoladebrune kalot. De to køn kan ikke skelnes fra hinanden. Skovspurven er lidt mindre end gråspurven. Dens flugtkald er et hurtigt, klangfuldt tæk, tæk, tæk. Dens kvidren minder meget om gråspurvens.




Foto Stine Rasmussen

Føde

Skovspurven lever af frø, insekter samt edderkopper. Ungerne fodres hovedsageligt med insekter, mens skovspurven om vinteren fortrinsvis lever af frø. Den optræder gerne på foderbrættet.

Bestandsudvikling

Efter ca. en fordobling af bestanden i perioden 1976-1990 er bestanden gået jævnt tilbage i den efterfølgende periode, dog med fluktuationer. Skovspurven synes særligt at være i tilbagegang i byområderne. Den mere effektive landbrugsproduktion spiller givetvis også en rolle i udviklingen. I de andre nordiske lande har skovspurvebestandens udvikling til gengæld været positiv gennem 80'erne og 90'erne.