Fort Stine Rasmussen BeskrivelseStæren er nært tilknyttet mennesker og er derfor en velkendt fugl for de fleste. Den kan ikke rigtig forveksles med andre arter. Stæren er overvejende sort. Om sommeren har fjerdragten en flot blågrøn og lilla metalglans, om vinteren er ryggen mere brunlig og undersiden hvidplettet. Om sommeren er næbbet gult, om vinteren er det sort. Stærens sang er også karakteristisk. Den er meget varieret og indeholder bl.a. præcise efterligninger af andre fugles lyde, men også f.eks. af mobiltelefoners forskellige melodier.
LevestedStæren er udbredt i Europa og videre gennem Asien til det centrale Sibirien. Desuden er arten indført i Nordamerika, Australien og New Zealand, hvor der nu findes store bestande. I Europa er arten vidt spredt, men yngler dog kun i meget begrænset omfang i det sydligste Europa. I Danmark er stæren en meget almindelig og vidt udbredt art, som yngler ved bebyggelse eller i gamle løvskove. Stæren yngler i huller i træer, under tagskæg eller gerne i redekasser. Som redemateriale anvendes bl.a. malurt og kodriver, der udskiftes i hele rugeperioden. Det mindsker mængden af utøj i reden. Stæren er ligesom gøgen redesnylter. Stærehunner kan lægge deres æg i andre stæres reder. Derfor vogter stæren nidkært sin rede mod evt. snyltende artsfæller, og hunnen kaster fremmede æg ud af sin rede, før den selv er begyndt at lægge æg. I sidste halvdel af september kan man opleve, at stærene dukker op ved redestedet igen og begynder at synge. Det er ikke for at få et nyt kuld unger på vingerne, men for at fjerne gammelt redemateriale og dermed parasitter, som ellers kunne have overvintret til næste ynglesæson.
| Foto Stine Rasmussen Stæren er kortdistancetrækfugl med vinterkvarter i England og langs den nordvesteuropæiske Nordsøkyst. Nogle stære overvintrer herhjemme. I sensommeren og i træktiden samles stærene i store flokke til kollektiv overnatning i rørskove, især i Vadehavsområdet samt ved de vestjyske fjorde og ved Limfjorden. I træktiden besøges Danmark desuden af store mængder skandinaviske stære. Stæreflokkene kan især i efteråret være så store at de nærmest formørker solen, hvilket har givet anledning til begrebet sort sol. Op mod 500.000 fugle er ikke ualmindeligt at iagttage på en gang om efteråret i Tøndermarsken.
FødeStæren er ganske alsidig i sit fødevalg. Den lever især af insekter, orme og snegle og om efteråret og vinteren af frugter og bær. Føden finder den især på græsplæner samt afgræssede enge. Den almindeligste føde til ungerne er stankelben- og sommerfuglelarver. Ungerne har brug for en varieret føde for at trives, så de voksne stære må søge føde forskellige steder.
BestandsudviklingStæren er blandt de arter, som har været udsat for størst tilbagegang i Danmark gennem de senere år. Alene i perioden 1976-2005 er bestanden blevet halveret. Denne negative udvikling skyldes primært, at det samlede areal med kreaturafgræsning er blevet konstant reduceret, ikke mindst som følge af omlægning fra kvægbrug til korndyrkning. Der er således flest stære i Københavnsområdet, Vest- og Sønderjylland og på Bornholm. I København er der mange græsplæner i haver og parker, og de øvrige områder rummer de fleste kvæglandbrug. |
|
